Parkstafet 2025

Igennem årene er det blevet en fast tradition at idrætslæreren Christoffer samler 3-4 hold af 4 elever fra 6.-9. klasse til Parkstafet i Folkeparken i Roskilde.

Eleverne træner op til løbet i flere måneder hvorefter de en sommeraften i juni måned giver den alt hvad de har. Løbet er 5 km hvorefter de giver depechen videre til den næste holdkammerat indtil alle 4 har været igennem. Det er en festdag hvor klassekammerater og forældre møder talstærkt op og hepper.