Juleafslutning 2025

Hvert år afholder skolen juleafslutning den sidste skoledag inden ferien i Adventistkirken. Dagen starter med hygge i klasserne, fx spillede 8.-9. klasse pakkeleg og afslørede nissevenner. Herefter går hele skolen ned i kirken hvor forældre og bedsteforældre også er meget velkomne. Vi synger julesange, den lokale præst kommer med en julehilsen og i år havde vi to musikalske indslag. Et kor af elever fra 2.-5. klasse optrådte med en sød julesang og to elever, Maria i 7. og Alexander i 3. klasse, fremførte en smuk duet.