Christoffer Mayntzhusen  |  23. juni 2026

BonBon-Land som klasselokale

Når skoleåret er ved at gå på held og sommerferien står for døren, så er det en fast tradition at hele skolen fra 0.-9. klasse og alle lærere tager en hel dag sammen i BonBon-Land. Det er en meget hyggelig dag hvor vi fejrer skoleåret som er gået, store som små, med at prøve forlystelser.


De mindste elever går i grupper med deres lærere og eleverne på mellemtrin og eleverne i udskolingen nyder privilegiet at gå selv i små grupper. Dagen er ekstra speciel fordi 9. klasse også deltager efter de har været på læseferie i mere end en måned. Det er deres næstsidste skoledag inden de går på sommerferie fra skolen en sidste gang.

I år var vejret i den grad med os, fuld sol og en helt tilpas temperatur. Så selvom man blev godt våd i Bæverrafting så var det både rart at blive kølet ned og der gik ikke mange minutter før man var tør igen. Dagen plejer altid at være en succes hos eleverne og i år var ingen undtagelse. Ingen ville hjem og ligeså bussen var starter så var flere allerede faldet i søvn.


Lærerne takker for en skøn tur som vi selvfølgelige gentager igen til næste år :)