
Christoffer Mayntzhusen | 9. februar 2026
Skolens årlige musical løb af stablen lørdag den 7. februar og fyldte Roskilde Baptistkirke helt op med elever og forældre. I år var det historien om Daniel og løverne som blev fortolket og fremført af eleverne med skuespil og sang.
Lørdag løb musicalen "Daniel og løverne" af stablen med elever fra Roskilde Private Skole. I en stopfyldt sal overværede publikum en musical, hvor samtlige 100 elever stod på scenen og imponerede med skuespil, sang og dans.
Daniel, som til daglig hedder Alfred Emil Barnes og går i 8. klasse, og kongen som til dagligt hedder Jacob Frost Hansen, kunne begge klappe sig selv på skulderen efter forestillingen De er begge to godt tilfredse med deres udførte arbejde. Da de begge to har haft nogle krævende roller– og har spillet mange scener.
- Det gik meget godt, vi har øvet os rigtig meget, jeg er glad for min rolle, fordi at jeg spiller hovedrollen, og det synes jeg at jeg er god til. Vi var gode til at samarbejde i vores dramagruppe og det hele spillede bare.
For eleverne på Roskilde Private Skole har januar været en lidt anderledes skolemåned, hvor nogle af de almindelige fag er skiftet ud med sang, drama og kreative workshops.
- Op til musicalen har eleverne givet hinanden ros og komplimenter, og eleverne har lært hinanden endnu bedre at kende på tværs af klasserne. Det betyder meget for sammenholdet mellem eleverne og for fællesskabet som helhed. Og det er noget, vi som lærere virkelig kan mærke, og som er med til at skabe stor tryghed på vores lille skole, siger skoleleder Lone Mayntzhusen.
Tak for den store opbakning til årets musical. Vi ser allerede frem til en ny musical til næste år. 😊
















