
Christoffer Mayntzhusen | 10. april 2025
Sidste torsdag inden påskeferien skiftes det almindelige skoleskema med dansk, matematik og engelsk hvert år ud med boldspil.
Bolddag i Ringsted er en begivenhed som eleverne på RPS glæder sig til hvert år. Udover de sportslige præstationer er der nemlig også plads til en masse sjov og hygge, både med sin egen klasse men også med eleverne fra de andre skoler. Der bliver knyttet venskaber på tværs som holdes ved lige hele året når vi også mødes til idrætscamp og atletikdag. Igen i år hev eleverne udover nye venskaber også en hel stak medaljer med hjem. Debutanterne i 6. klasse fik sølv, ligesom 7. og 8. klasse også gjorde. For 9. klasse var bolddagen i år deres sidste og de skaffede flotte bronzemedaljer. Vi ser allerede frem til en fed bolddag i Ringsted til næste år.